De uretmæssigt retsforfulgtes dag
13. april, søndag
Formål og betydning
Formålet med dagen er at anerkende og støtte dem, der er blevet ofre for uretfærdige retssystemer, og at fremme retsstatsprincipper og retfærdighed globalt. Det er også en anledning til at minde regeringer og internationale institutioner om deres ansvar for at sikre retssikkerhed og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder.
Historisk baggrund
Dagen blev indført som en del af en bredere indsats for at bekæmpe politisk motiveret retsforfølgelse og misbrug af retssystemet. Den 23. august blev valgt som mindedag, da den også markerer årsdagen for Molotov-Ribbentrop-pagten i 1939, som førte til omfattende politiske forfølgelser og undertrykkelse i Østeuropa. Dagen er derfor også kendt som Den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer.
Markering og aktiviteter
De uretmæssigt retsforfulgtes dag markeres med forskellige arrangementer verden over, herunder:
* Officielle taler og ceremonier
* Udstillinger og dokumentarfilm om politiske fanger
* Debatter og paneldiskussioner om retsstat og menneskerettigheder
* Kampagner på sociale medier for at skabe opmærksomhed
Relevans i dag
I en tid hvor mange lande oplever tilbageskridt i retssikkerhed og ytringsfrihed, er De uretmæssigt retsforfulgtes dag mere relevant end nogensinde. Den tjener som en påmindelse om nødvendigheden af at beskytte individets rettigheder og sikre, at retssystemer ikke bliver brugt som redskaber til politisk undertrykkelse.